Glædelig jul fra Penneo

Dec 21

Glædelig jul fra Penneo


Kære Penneo-venner

Julen er lige om hjørnet, og måske er din indbakke allerede fyldt af julehilsner fra dine mange samarbejdspartnere. Her får du alligevel en mere 🙂


Året der gik internationalt

2017 har været et spændende år med mange nye ansigter og mange nye tiltag. Der er nu 27 vikinger på Penneoskibet, og det har fuld fart på mod nye markeder.

For et år siden var løsningen kun tilgængelig for danskere med NemID, men i dag anvendes Penneo også i Norge og Sverige, hvor der underskrives med BankID.

Faktisk kan hele verden nu anvende Penneo, idet vi midt på året lancerede Penneo Touch, som gør det muligt at underskrive ‘med pegefinger’ eller mus.


Et hæsblæsende 2018 med nye muligheder

Det nye år er lige om hjørnet, og der bliver knald på med både GDPR tiltag, flere signeringsformer samt nye funktioner.

Hermed et lille indblik i nogle af de ting, der er klar til lancering i starten af det nye år.

  • Nye revisorfunktionaliteter

    • Dirigenten underskriver årsrapporten efter generalforsamlingen
    • Alle parter kan underskrive med Penneo direkte på mødet
    • Den digitale engagementsforespørgsel (audit letter)
    • Integration til flere branchesystemer
  • Underskriv med Tupas i Finland
  • Anbefalet brev – Kvittér for modtagelsen af et dokument med NemID

Nok om alt det digitalisering for nu. Det er i første omgang tid til at trække stikket ud og lade batterierne op med familie og venner.
Nyd det, for det kommer til at gå stærkt.

Modtag hermed de bedste ønsker til dig og dine kollegaer om en rigtig dejlig jul, og et 2018 med alt hvad I drømmer om.

Glædelige julehilsner

Janek Borgmann