[UPDATE] Underskriv digitalt på mødet + Anbefalet brev

Jan 12

[UPDATE] Underskriv digitalt på mødet + Anbefalet brev

Hej Penneo-ven

Et nyt år er startet og med det følger en række ny funktioner til at gøre din arbejdsdag bare lidt nemmere.

Nu kan du bl.a. vælge:

  • at underskrive digitalt med Penneo på selve mødet
  • at sende ‘anbefalede breve’
  • at gemme dit workflow for en sagstype til næste gang.

#Web App

Underskriv dokumenterne digitalt på mødet

Når du ved afsendelse sætter flueben i feltet ‘Underskriv dokumentet på mødet’, sendes der én samlet mail ud til mødeafholderen med links til hver af de underskrivende parter. Hver part kan efterfølgende klikke på linket i mailen og underskrive dokumentet med sit NemID, BankID eller Touch.

Dette åbner f.eks. mulighed for at mødelederen kan sende en iPad bordet rundt, hvor alle parter skriver under, én efter én.

Funktionen er i øjeblikket kun tilgængelig for brugere af Web App og API, men bliver snarest muligt også tilgængelig i Desktop App.

Underskriv digitalt på mødet med Penneo

#Web App

Anbefalet brev – Kvitter for modtagelsen af et dokument

Med den nye funktion ‘Anbefalet brev’ kan man sende digital post ud til sine modparter. Det fungerer på samme måde som, når der skal underskrives et dokument med Penneo. Forskellen er, at man i dette tilfælde blot kvitterer for modtagelsen med sit NemID, BankID eller Touch (uden at underskrive dokumentet).

Du kan til hver en tid gå tilbage og se det nøjagtige tidspunkt for modtagelsen af dokumentet samt mail- og IP-adresse på modtager.

Funktionen er i øjeblikket kun tilgængelig for brugere af Web App og API, men bliver snarest muligt også tilgængelig i Desktop App.

Anbefalet brev screenshot


#Desktop App

Gem ‘forsendelsesskabelon’ af dit workflow

Er du bruger af Desktop App, kan du nu gemme en skabelon af dit workflow, således at systemet husker alle de udfyldte felter og dokumenter til næste gang.

Dette vil spare dig en masse tid og gøre brugeroplevelsen markant bedre.

Sådan gør du:

Klik på knappen ‘Gem forsendelse som skabelon’ for at gemme de udfyldte forsendelser til næste gang. Du finder dit gemte workflow under knappen ‘Vælg forsendelsesskabelon’.

Gem workflow som skabelon


Var der noget af ovenstående du ikke forstod, så er det bare at kontakte vores support på mail eller telefon. Se nedenfor.

Det var alt for denne måned – fortsat god vinter.

De bedste hilsner

Jan og udviklerne