Hvidvaskloven er en dansk lov, der har til formål at forebygge og bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme. I de seneste par år er hvidvaskloven løbende blevet styrket for at gøre det sværere for kriminelle at udnytte danske virksomheder til økonomisk kriminalitet.

 

Hvorfor er det vigtigt at overholde hvidvaskloven?

Hvidvask udgør en væsentlig trussel mod danske borgere, virksomheder og institutioner og er stærkt skadelig for dansk økonomi. Kriminelle forsøger ofte at bruge det finansielle system til at hvidvaske udbyttet fra narkotikahandel, menneskesmugling, svindel med punktafgift, røverier og andre kriminelle aktiviteter.

Hvidvaskloven hjælper med at forebygge, opdage og straffe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og beskytte integriteten af ​​de finansielle markeder. Alle de forpligtede enheder skal overholde hvidvaskloven for at beskytte sig mod at blive misbrugt til økonomisk kriminalitet og undgå store bøder.

 

Hvad er de vigtigste forpligtelser i henhold til hvidvaskloven?

For at sikre overholdelse af hvidvaskloven, skal virksomheder opfylde følgende forpligtelser:

  • De skal identificere og vurdere risikoen for, at virksomheden kan blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering.
  • De skal gennemføre kundekendskabsprocedurer.
  • De skal vurdere kundens risikoprofil.
  • De skal løbende overvåge de etablerede forretningsforbindelser og foretage undersøgelser af usædvanlige eller mistænkelige transaktioner.
  • De skal indberette mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering til Hvidvasksekretariatet (SØIK).
  • De skal udarbejde politikker, forretningsgange og kontroller til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

1. Risikovurdering

Forpligtede enheder skal identificere og vurdere risikoen for hvidvask og terrorfinansiering forbundet med virksomheden.

Formålet med risikovurderingen er at give forpligtede enheder en forståelse for, hvor og i hvilket omfang virksomheden er udsat for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering, og hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at begrænse risiciene herfor.

2. KYC-processen

Formålet med KYC (Know Your Customer) er, at forpligtede enheder skal kende deres kunder. Når man kender kundens identitet og forretningsforbindelsens formål, kan man træffe risikobaserede foranstaltninger for at forebygge og opdage hvidvask og terrorfinansiering.

KYC-processen processen omfatter følgende:

Gennemførelse af kundekendskabsprocedurer, som indebærer, at virksomheden skal indhente oplysninger om deres klients identitet, identificere reelle ejere, vurdere forretningsforbindelsens formål og beskaffenhed samt bekræfte deres klients identitet (f.eks. ved at anmode om en kopi af et pas, kørekort, dansk sundhedskort eller anden gyldig legitimation).

Ifølge hvidvaskloven skal dokumenter og oplysninger om kunden holdes opdateret og opbevares i 5 år efter forretningsforbindelsens ophør.

Vurdering af kundens risikoprofil: Virksomheden skal risikoklassificere alle kunder for at sikre, at kendskabet til hver enkelt kunde er tilstrækkeligt i forhold til deres risiko for hvidvask og terrorfinansiering.

Risikoen skal vurderes ud fra f.eks. forretningsforbindelsens formål og beskaffenhed, det geografiske område for aktiviteten og transaktionernes størrelse og regelmæssighed. En afgørende del af risikovurderingen er at fastlægge, om kunden er en politisk eksponeret person eller findes på en sanktionsliste.

Hvis en kunde er vurderet til at være høj risiko, skal virksomheden gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer.

3. Undersøgelser af usædvanlige eller mistænkelige transaktioner

Forpligtede enheder skal løbende overvåge transaktioner og forretningsforbindelser for at opdage usædvanlige aktiviteter.

Usædvanlige eller mistænkelige transaktioner skal undersøges for at fastslå, om der er mistanke om eller rimelig grund til at formode, at de har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

4. Indberetning af mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering til Hvidvasksekretariatet (SØIK)

Virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, er forpligtet til at indberette mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering til Hvidvasksekretariatet (SØIK).

5. Politikker, forretningsgange og kontroller til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

Forpligtede enheder skal udarbejde politikker, forretningsgange og kontroller om risikovurdering og risikostyring, kundekendskabsprocedurer, undersøgelser, indberetning, opbevaring af kundeoplysninger og screening af medarbejdere til effektiv forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

 

Sådan kan Penneo KYC hjælpe dig med at overholde hvidvaskloven

Penneo KYC automatiserer hele KYC-processen – fra identitetsbekræftelse og guidet risikovurdering til sikker opbevaring af dokumenter og oplysninger.

  • Kundescreening: Penneo KYC screener kunder automatisk mod PEP- og sanktionslister. Hvis kunden er en virksomhed, vil Penneo KYC automatisk hente alle relevante oplysninger, herunder CVR-nummer og reelle ejere fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
  • Guidet risikovurdering: Besvar en række foruddefinerede spørgsmål designet til at hjælpe dig med at vurdere risikoen for hvidvask og terrorfinansiering forbundet med kunden.
  • Indhentning af legitimation fra kunder: Vælg den legitimation, som kunden skal uploade, og send anmodningen. Kunden kan bruge sin telefon, laptop eller tablet til at uploade legitimationen inden for få minutter.
  • Kryptering: Penneo KYC krypterer dokumenter og oplysninger om kunder for at beskytte dem mod uautoriseret adgang.

Effektiviser overholdelsen af hvidvaskloven og giv dine kunder en bedre oplevelse. Prøv Penneo KYC gratis!

 

 

If you're looking to learn more, we have a few suggestions for you

Nye retningslinjer fra Advokatsamfundet vedrørende hvidvaskloven

Nye retningslinjer fra Advokatrådet: Sådan kan danske advokater sikre overholdelse af hvidvaskloven

Danish businesses struggle to comply with the Money Laundering Act

Erhvervsstyrelsen konstaterer at danske virksomheder har svært ved at overholde hvidvaskloven

Norwegian Transparency Act

The Norwegian Transparency Act (Åpenhetsloven)