I denne artikel lærer du, hvordan integrationen af § 7 risikovurdering og kundekendskabsprocedure er afgørende for din advokatvirksomheds compliance og effektivitet. Vi gennemgår vigtige temaer i § 7 risikovurderingen, såsom analyse af forretningsmodel, klientrelationer og risikofaktorer. Du får praktiske råd og en køreplan for at sikre, at din virksomhed opfylder lovkravene og undgår non-compliance. Læs videre for at lære, hvordan du kan opbygge et stærkt fundament for dine hvidvaskprocesser.
Sammenstilling af § 7 risikovurdering og kundekendskabsprocedure kan anskues ud fra dette udsagn: Kend din kunde, og kend dig selv som virksomhed. Eller faktisk skal det vendes om.
For at en advokatvirksomhed kan etablere kendskab til deres kunder, skal den ”kende” sig selv. Og her er § 7 risikovurderingen en essentiel del. I opbygningen af hvidvaskprogrammet kan § 7 risikovurderingen sammenlignes med fundamentet på et hus. Det afhænger af, hvor stort og komplekst huset skal være, og hvor stærkt fundamentet skal etableres.
Her er temaerne i § 7 risikovurderingen:
- Analyse og beskrivelse af advokatvirksomhedens forretningsmodel
- Analyse og beskrivelse af advokatvirksomhedens klientrelationer og sagstyper
- Risikovurdering af de faktiske forhold ud fra de angivne risikofaktorer på hvidvaskområdet [1]
Risikovurderingen skal på separat vis forholde sig til risikoen for, at advokatvirksomheden kan misbruges til hvidvask og risikoen for at advokatvirksomheden kan misbruges til terrorfinansiering.
Overses arbejdet med en retvisende § 7 vurdering, er der en risiko for at de efterfølgende led i kundekendskabsproceduren ikke kommer rigtigt fra start. Det kan senere føre til manglende overholdelse af reglerne ved håndtering af en hvidvaskpligtig sag eller kunde, eller under et tilsyn fra Advokatsamfundet.
Det hænger sammen med, at resultatet af § 7 risikovurderingen er styrende for, hvor mange ressourcer advokatvirksomheden skal ligge i etablering af hvidvaskprocesserne. For eksempel vil det have betydelig indvirkning om advokatvirksomheden betjener klienter i lande uden for EU eller lande, der ikke har effektive ordninger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Risikofaktorerne er inddelt i 4 overskrifter, der kan omdannes til spørgsmål:
- Hvilke lande og geografiske områder falder inden for advokatvirksomhedens forretningsaktiviteter?
- Hvilke klienttyper og klientrelationer målretter advokatvirksomheden sin rådgivning mod?
- Hvilke sagstyper udgør advokatvirksomhedens forretningsaktiviteter?
- På hvilken måde leverer advokatvirksomheden produkterne til klienterne?
Når resultatet af § 7 risikovurderingen er i mål, er det næste skridt at efterse, at selve kundekendskabsproceduren efter hvidvasklovens kapitel 3 er afmålt til advokatvirksomhedens risikoprofil.
Et konkret eksempel vil være, at klienterne fra lande med højere risikoprofil (som afdækket i § 7 risikovurderingen), faktisk håndteres som klienter med en højere risiko end for eksempel danske klienter, hvor der er transparens omkring ejerskab.
Køreplan til advokatvirksomheder og § 7 risikovurdering:
Her følger et bud på en køreplan til advokatvirksomheder, der står overfor at skulle opdatere § 7 risikovurdering:
1. Indledende analysefase og dataudtræk
Med afsæt i advokatvirksomhedens forretningsmodel og de ovennævnte spørgsmål beskrives advokatvirksomheden grundigt.
2. Kortlægning
Kortlægning af risikofaktorer sammenholdt med de faktuelle oplysninger, der er udledt af analysen.
3. Sammenskrivning
Sammenskrivning i et dokument, der udgør advokatvirksomhedens § 7 risikovurdering.
4. Resultatet
§ 7 peger på hvor mange ressourcer, der skal lægges i kundekendskabsproceduren og at den er afstemt til advokatvirksomhedens iboende risiko.
[1] Hvidvaskloven bilag 2 og 3, FATF Guidance for a risk-based approach Legal Professionals June 2019, Den Nationale Risikovurdering af Terrorfinansiering 2024, Den Nationale Risikovurdering af hvidvask 2023 m.fl.