Regeringen har foreslået en udvidet lovgivning, der kræver, at advokater indsamler identitetsoplysninger på klienter og ejere af midler på deres klientkonti. Denne ændring er et skridt mod at forhindre hvidvaskning af penge gennem advokatkonti. Artiklen gennemgår de nye krav, hvordan de vil påvirke advokater og pengeinstitutter, samt hvordan digitale løsninger kan gøre processen mere effektiv.
Efter dokumentaren “Den Sorte Svane” er der fremsat et lovforslag, der kræver, at advokater indhenter identitetsoplysninger om den reelle ejer af midlerne på deres klientkonto. Oplysningerne skal derefter deles med det pengeinstitut, hvor klientkontoen føres.
Formålet er at forhindre kriminelle i at udnytte advokaternes klientkonto til at hvidvaske penge fra ulovlige aktiviteter. Samtidig findes der også i advokatbranchen brodne kar, som misbruger den tillid og det særlige ansvar, der følger med advokaternes hverv og brugen af klientkonti.
Regeringens vurdering i lovforslaget er, at udveksling af disse identitetsoplysninger mellem advokater og pengeinstitutter vil vanskeliggøre denne form for misbrug.
Hvis vedtaget, træder regelændringen i kraft den 1. juli 2025.
1. Hvad indebærer ændringen, hvis den bliver vedtaget?
Konkret medfører regelændringen, at anvendelsesområdet for indsamling af identitetsoplysninger bliver udvidet for advokater, som i dag alene er forpligtet til at gennemføre kundekendskabsprocedurer i de situationer, der følger af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13.
Ændringen består dermed i, at der indhentes identitetsoplysninger på reelle ejere af midler, der står på klientkontoen – også i sager, der i dag ikke er omfattet af anvendelsesområdet.
Det gælder eksempelvis retssager, hvor et forligsbeløb eller beløb fra en retsafgørelse runder advokatens klientkonto, inden der sker udbetaling til klienten. Retssager som sagstype er efter hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13 ikke hvidvaskpligtige sager for advokaten. Denne type af situation vil med ændringen kræve indsamling af identifikationsoplysninger fra klienten, om dermed modtageren af beløbet.
2. Hvem bliver påvirket af ændringen, hvis den bliver vedtaget?
Advokater bliver påvirket på den måde, at der skal ske en yderligere dataindsamling med deraf afledt administration til følge.
Pengeinstitutter bliver tillige påvirket på den måde, at der skal ske udveksling af personoplysninger med advokaterne, der er ansvarlige for klientkontoen.
Lovændringen lægger op til, at advokaten skal dele identitetsoplysninger samt kopier af dokumenter, data eller oplysninger med det pengeinstitut, hvor samleklientkontoen er oprettet.
3. Hvordan håndterer advokatkontorer denne ændring?
Indførelsen af udvidede kundekendskabsprocesser kan blive til en større administrativ byrde for allerede travle advokatkontorer underlagt hvidvasklovgivning. Tiden brugt på manuelt at udarbejde risikovurderinger, gennemføre kundekendskabsprocedure, indhente dokumenter og besvare henvendelser fra klienter, får et tillæg, som kræver enten flere hænder eller flere automatiserede løsninger.
Med digital automatisering kan advokater færdiggøre kravene efter hvidvaskreglerne mere effektivt. Det indebærer risikovurdering, indsamling og håndtering af identifikationsoplysninger samt kontrol af, at klienten eller ejeren af midlerne på klientkontoen er den, de udgiver sig for at være.
Digitalisering af kundekendskabsprocedure vil gøre processen mere overskuelig og effektiv, så det ikke bliver en tidssluger for andre mere værdiskabende opgaver. Penneo KYC er netop sådan et digitalt redskab, der er skræddersyet til at hjælpe advokat- og revisionshuse med at overholde hvidvaskloven, da systemet er udviklet i samarbejde med danske eksperter på området.