Få bedre overblik over dine dokumenter med Capto Advo+

Om integrationen med Capto Advo+

Med integrationen mellem Capto Advo+ og Penneo kan du nemt og sikkert sende og håndtere dokumenter til underskrift samt validere klientens identitet direkte fra dit sagsbehandlingssystem.

På ingen tid kan du indhente underskriften digitalt direkte fra sagskortet, du arbejder i. Du skal blot vælge hvilke dokumenter, der skal underskrives og af hvem og klikke på knappen ‘Capsign’, så får modtager en e-mail med et link og kan underskrive direkte fra sin smartphone - nemt, hurtigt og sikkert.
Når alle parter har underskrevet, ender det endelige dokument retur i dit sagskort.

Din behandlingstid reduceres, du sparer på administrationsomkostningerne, og du får et bedre overblik over dine dokumenter.

 

Valider en klients identitet med NemID

Med funktionen ‘hvidvask’ kan du validere en klients identitet via NemID. Herefter oprettes en hvidvaskningssag, og klienten modtager efterfølgende en e-mail med et link, hvor denne skal identificere sig med NemID.

 

Følg processen med hændelsesloggen

Du kan til hver en tid se, hvor langt dokumentet er i underskriftsprocessen direkte fra Advo+ i den indbyggede hændelseslog. Her kan du se hvem der har modtaget, åbnet og underskrevet dokumenterne - hvornår og fra hvilken ip-adresse. Så har du altid styr på dine dokumenter og dine underskrivere.

Det samme gælder for hvidvaskningsfunktionen, hvor du kan se hvidvask ID og hændelsestidspunktet for enhver hændelsestype.

 

Direkte adgang til kontaktpersoner, roller og mailadresser

Ved at anvende Advo+ har du fuldt adgang til dine kontaktpersoner, når du skal vælge, hvem der skal underskrive dokumentet. Du slipper dermed for at indtaste navn og e-mail hver gang du skal sende et dokument afsted til en af dine kontaktpersoner.

Med Captos Advo+ får du sags- og økonomistyring i topklasse, i et system baseret på Microsoft Dynamics. Det gør arbejdsgangene nemmere for både partnere, advokater, jurister, advokatsekretærer og sagsbehandlere og sikrer dig det bedste overblik over din forretning. Capto A/S er blandt markedets førende leverandører af softwareløsninger til advokatvirksomheder, medlemsorganisationer og ejendomsadministratorer. Med mere end 20 års erfaring, får du en løsning, der ikke blot understøtter behovet her og nu, men samtidig er fremtidssikret.