Hvad siger loven?

Hvad er en digital signatur og hvor gyldig og anderkendt er den?
Det er nødvendigt for Penneo at være kompatibel med lovgivningen.

Om aftaleindgåelse

Digitale signaturer er selvfølgelig lige så gyldige som traditionelle underskrifter sat med pen på papir. E-handelsdirektivet fra EU indeholder faktisk et decideret forbud imod diskrimination af aftaler, der er indgået digitalt. Det er med andre ord i modstrid med lovgivningen, hvis man som virksomhed eller myndighed måtte nægte at acceptere eller anerkende aftaledokumenter, alene med den begrundelse, at de er signeret digitalt.

De fleste lande har gennem århundreder haft frihed til at kunne indgå aftaler med enten mund, hånd eller segl. I praksis vil de fleste jurister nok anbefale, at aftaler er skriftlige. En skriftlig aftale kan principielt bestå af en simpel mailkorrespondance. I praksis kan sådanne aftaler blive vanskelige at føre bevis for i tilfælde af en eventuel tvist. Hvad er rent faktisk aftalt? Hvem har signeret? Og hvornår?

 

Hvad siger myndighederne?

To ensure clarity in the area, the former Ministry of Science has prepared a common public standard called OCES (Public Certificates for Electronic Service). The OCES certificate has created the necessary guarantee that all common transactions between authority and citizen can take place safely enough.

That is, the communicating parties can both be confident of each other's identity and that their messages can not be changed without it being possible to prove subsequently. If the messages are encrypted, the parties can be sure that messages can not be read by unauthorized people along the way. The certificate complies with the Personal Data Protection Requirements for the protection of personal data when these are simply transferred between two parties in encrypted form.

 

Sikkerheden i NemID

Den eneste teknologi på det danske marked, som lever op til OCES standarden, er NemID. Den væsentligste forskel på NemID og mange andre løsninger er, at NemID er baseret på to-faktor-sikkerhed. NemID er noget du har i hovedet, og noget du har i hånden: din adgangskode og dit nøglekort.

 

NemID den eneste mulighed

Med andre ord kan det konkluderes, at hvis man ønsker at signere dokumenter digitalt, og hvis man ønsker, at denne signatur skal leve op til myndighedernes krav, så skal signeringen ske ved hjælp af NemID. Alternativt er vi efterladt med traditionel underskrift med kuglepen og papir som den eneste lovmæssigt forsvarlige måde at indgå skriftlige aftaler på.

For yderligere information se afsnittet om OCES og NemID på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside her.

Desuden kan du læse vores jurists notat om digital aftaleindgåelse her.

 

Juraen bag Digital Signatur

Lov om elektroniske signaturer og dertil hørende bekendtgørelser blev ophævet med virkning fra den 1. juli 2016.

I dag er elektroniske signaturer reguleret af forordningen om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (eIDAS-forordningen). Forordningen skal læses sammen med Lov om supplerende bestemmelser til eIDAS-forordningen.

OCES-certifikatpolitikker fastsætter fortsat kravene til certificeringscentrene. Det vil sige kvalitetskrav til udstederne af digital signatur, herunder NemID.
Kravene i certifikatpolitikkerne blev i høj grad baseret på den tidligere gældende ”Lov om elektroniske signaturer”, men bliver løbende opdateret bl.a. for at tage højde for nye standarder og lovkrav.

For at sikre at kravene overholdes, skal certificeringscentrene indgå en aftale med Digitaliseringsstyrelsen, der står for den videre godkendelse.

 

Udtalelser fra offentlige og private instanser

Ud over det helt generelle, at en digital underskrift holder i retten, er der mange andre, der har udtalt sig om brugen af NemID indenfor specifikke brancheområder. Heldigvis er de ret enige om gyldigheden af digital signatur.

Følgende offentlige og private instanser har udtalt sig om digital signatur i Danmark:

  • Erhvervsstyrelsen
  • Finanstilsynet
  • Former Ministerie for By, Bolig og Landdistrikter
  • Folketinget (Retsplejeloven)
  • Advokatsamfundet
  • Digitaliseringsstyrelsen
  • EU

 

Underskrift af årsrapporten

Erhvervsstyrelsen har udtalt sig om validiteten af digital underskrift specifikt på årsrapporten. Her skelner de i mellem den version af årsrapporten, der indsendes til Erhvervsstyrelsen, og den version der skal opbevares i virksomheden.

Den version, der opbevares i virksomheden, skal være forsynet med underskrift fra de ansvarlige ledelsesmedlemmer, en eventuel revisor og en dirigent. I denne sammenhæng udtaler Erhvervsstyrelsen, at underskriften kan sættes digitalt.

Den indleverede årsrapport kan indsendes uden underskrift af nogen art, da den person, der indberetter årsregnskabet vha XBRL (eXtensible Business Reporting Language), indestår med sit NemID for validiteten af indsendte.

 

Opbevaringskravet

Desuden har Erhvervsstyrelsen taget stilling til, hvorvidt opbevaringskravet på 5 år kan opfyldes rent digitalt. Det giver sig selv, at et digitalt underskrevet dokument ikke er velegnet til fysisk opbevaring, da det ikke kan printes med, og man derfor mister muligheden for at efterprøve validiteten af underskriften.

Erhvervsstyrelsen udtaler imidlertid, at digital opbevaring helt kan afløse fysisk opbevaring, så længe det sker i minimum 5 år. Dette er grunden til, at Penneo garanterer opbevaring af underskrevne dokumenter i netop 5 år.

 

Touchsignatur

Erhvervsstyrelsen har desuden taget stilling til, hvorvidt årsrapporter kan underskrives med digital signatur uden anvendelse af eID, f.eks. ved brug af touchsignatur. Erhvervsstyrelsen vurderer, at denne form for underskrift ikke identificerer underskrivers identitet i tilstrækkelig grad, og anerkender derfor kun digital signatur med NemID.


Touchsigatur preview

 

Datering af underskrifter

Digital signatur har den indbyggede fordel, at man kan se præcis, hvornår hver enkelt part har sat sin underskrift. Det giver dog anledning til spørgsmål ift. årsrapporten, idet selve dokumentet som udgangspunkt skal underskrives af alle parter på godkendelsesdatoen. Dette er imidlertid ikke altid praktisk muligt, hvorfor Erhvervsstyrelsen har udtalt, at underskrifter blot skal forelægge indenfor rimelig tid efter årsregnskabets godkendelse, så længe dokumentet er låst for ændringer i den mellemliggende periode. Derfor accepteres årsrapporter underskrevet med Penneo.

Læs Erhvervsstyrelsens udtalelse om digital signatur, opbevaring og datering her.

 

Hvidvask med NemID

Hvidvasklovens §11 stk 1 foreskriver, at kunder skal kontrolleres med navn og CPR-nummer eller CVR-nummer (eller lignende), når der optages en forretningsmæssig forbindelse. Finanstilsynet tolker dette krav således, at en validering med NemID og CPR-nummer (sådan som Penneo CPR-validering gør det) kan stå alene som legitimationsmetode i situationer, der vurderes at have lav risiko for hvidvask. I andre tilfælde kan denne form for legitimering fungere som supplement til anden legitimation.

Læs finanstilsynets tolkning her.

 

Fast ejendom og digitale købsaftaler

Handler og aftaler omkring fast ejendom følger som udgangspunkt de almindelige aftaleretlige regler, og der er derfor ikke noget til hinder for anvendelse af digital signatur. Det daværende Ministerie for By, Bolig og Landdistrikter har udarbejdet en tolkning, der omhandler anvendelse af digital signatur ved handler og aftaler vedrørende fast ejendom, der kan læses her.

Idet handler med fast ejendom ofte indebærer optagelse af lån med sikkerhed i pågældende stykke ejendom, er det også relevant at se på, hvorvidt banker og andre finansielle institutioner accepterer digitale købsaftaler og andre dokumenter underskrevet med NemID.

Bankernes egen interesseorganisation Finans Danmark (tidligere kendt som Finansrådet) fremsætter nogle krav til digitale købsaftaler herunder anvendelse af NemID. Penneo overholder naturligvis dem alle.

 

Tvangsfuldbyrdelse og kreditaftaler

Den 11. juni 2014 blev retsplejeloven opdateret på en lang række punkter vedrørende mulighed for anvendelse af digital signatur. Specifikt blev §478 (grundlag for tvangsfuldbyrdelse), samt §488 om fremlæggelse af dokumentation udvidet til at anerkende digital signatur. Kreditaftaleloven §36 (Tvangsfuldbyrdelse) og §45 blev ligeledes udvidet.

Der er således intet til hinder for at anvende digital signatur på aftaler, der potentielt kan ende i tvangsfuldbyrdelse.

Har du spørgsmål til juraen, kontakt venligst Christian, som er vores jurist.