§ Digital aftaleindgåelse

Dette notat indeholder en beskrivelse af en række juridiske forhold i forbindelse med aftaleindgåelse med særlig fokus på den af PENNEO udviklede løsning. Dokumentet har følgende indhold:

 

  1. Introduktion til digital signatur og NemID
  2. Den juridiske gyldighed af et dokument der er digital signeret
  3. Bevisværdien af aftaler indgået via digital signatur
  4. Brug af privat vs. medarbejdersignatur
  5. Kunders retsstilling såfremt PENNEO ophører

 

1 INTRODUKTION TIL DIGITAL SIGNATUR OG NEMID

Traditionelt underskrives dokumenter ved, at personer sætter deres underskrift på et papir som garant for, at personen er den som personen udgiver sig for at være. Når kommunikation flytter sig fra den fysiske verden til at blive digital, kan det ikke længere lade sig gøre at skrive under med pen og blæk. I stedet må der skrives under digitalt. En digital signatur er en elektronisk underskrift. Den sikrer, at en person er den, som personen giver sig ud for at være, når personen underskriver i forbindelse med elektronisk kommunikation. Digital signatur er en vigtig forudsætning for etablering af offentlige og private internettjenester. Det gør det muligt at benytte tjenester, private som offentlige, døgnet rundt og erstatte fysiske dokumenter med elektroniske. Udvikling af den digitale signatur er sket inden for de sidste 10 – 15 år. Første generation af den digitale signatur blev udviklet af TDC og blev lanceret i 2003. NemID er anden generation af digital signatur. NemID er udviklet af Nets DanID og blev lanceret i 2010.

NemID adskiller sig fra den tidligere digitale signatur ved, at

a) brugen ikke forudsætter forudgående installation af NemID på brugerens computer,

b) NemID kan bruges på ”farten” og på forskellige computere, c) brugeren skal bruge både et selvvalgt bruger-id og adgangskode, og der skal bruges et nøglekort. NemID opfattes generelt som en sikker digital signatur.

PENNEOs løsning indebærer, at dokumenter kan underskrives digitalt via NemID. I den sammenhæng rejser der sig to spørgsmål:

  1. Er en aftale underskrevet via NemID juridisk gyldig?
  2. Hvilken bevisværdi har en aftale indgået via digital signatur (NemID)?

Disse to spørgsmål besvares bl.a. nedenfor.

 

2 DEN JURIDISKE GYLDIGHED AF ET DOKUMENT DER ER DIGITAL SIGNERET

I dansk ret er der som udgangspunkt ingen formkrav til, hvorledes en aftale skal indgås. En aftale kan bl.a. være skriftlig, mundtlig eller stiltiende. En aftale kan også manifestere sig i en handling, når handlingen markerer en parts vilje til at forpligte sig, fx et håndtryk. Det er således ikke afgørende om køberen af et produkt eller en tjenesteydelse giver håndtryk, underskriver en aftale eller benytter en digital meddelelse som f.eks. NemID, så længe der er enighed om, at den pågældende part har haft til hensigt at forpligte sig og at blive forpligtet. Der skal blot være tale om
en viljeserklæring. For at kunne påberåbe sig en aftale, skal en aftalepart kunne bevise, at den anden aftalepart har udtrykt sin vilje om at ville være bundet af aftalen. Den fysiske underskrift med pen og blæk er et klart indicium for at dette bevis er ført, men pga. formløsheden i dansk ret, kan en aftale også bevises på anden vis (Danske lov 5.1.1).

Underskrivelse via digital signatur, fx via NemID, vil på tilsvarende vis være et udtryk for en viljeserklæring, der i aftaleretlig henseende er bindende. Generelt stilles der større beviskrav for aftalens indgåelse des mere værdifuld/byrdefuld aftalens indhold er. Ovenstående er udtryk for almindelige aftaleretlige principper og underbygges endvidere af en betænkning  fra Justitsministeriet hvori det anføres ”.. en digital signatur i almindelighed må sidestilles med en almindelig papirbaseret underskrift..” (betænkning_1456-2004, side 90, Justitsministeriet)

I tråd hermed indeholder E-handelsdirektivet i art. 9 et diskriminationsforbud, dvs. et forbud mod at diskriminere elektroniske aftaler i forhold til fx papirbaserede aftaler. Det følger af direktivet at medlemsstaterne skal sikre, at deres retssystem gør det muligt at indgå kontrakter elektronisk. Bl.a. skal det sikres, at de juridiske krav, der gælder for aftaleindgåelsen, hverken er til hinder for anvendelsen af elektroniske kontrakter eller fører til, at sådanne kontrakter på grund af den omstændighed, at de er indgået elektronisk, mister deres retlige virkning og gyldighed. Således er det hævet over enhver tvivl, at aftaler kan indgås elektronisk, fx via digital signatur. (Se også Lov om elektroniske signaturer)

 

3 BEVISVÆRDI AF AFTALER INDGÅET VIA DIGITAL SIGNATUR

For at det overhovedet kan være relevant at anvende digital signatur som middel til at underskrive dokumenter, er det værd at overveje hvilken bevisværdi digitale signaturer, herunder NemID, har. Parter i en aftale som er indgået elektronisk, fx via digitale signaturer, har interesse i at kunne sikre sig bevis for den digitale signaturs gyldighed, som kan fremlægges, hvis den anden aftalepart på et senere tidspunkt ikke vil vedkende sig signaturen. Det er nemlig som alt overvejende udgangspunkt den aftalepart, der vil påberåbe sig en ret, som har bevisbyrden for rettens eksistens.

I dag er det muligt at opnå en sådan grad af bevismæssig sikkerhed for elektroniske dokumenters gyldighed ved at benytte den rette teknologi og forretningsgange. IT- & Telestyrelsen har i den sammenhæng udgivet en vejledning vedrørende sikring af digitale signatures bevisværdi. Styrelsen redegør for og beskriver i sin vejledning fem modeller til sikring af bevisværdi.

PENNEO tilbyder sine kunder en bevissikring svarende til den, som er angivet i den af IT- & Telestyrelsen anbefalede Model 4 + 5 om ”Systembevis og tidsstempel genereret af tredjepart”. PENNEO validerer gyldigheden af brugerens anvendte digitale signatur (NemID) og gemmer oplysningerne, herunder id på brugeren samt tidspunktet for underskrivelse til brug for evt. senere fremvisning i tilfælde af bevistvivl og tvist. PENNEOs system sikrer, at ingen af de underskrivende parter på et senere tidspunkt har adgang til at ændre i loggen, og dermed ændre ved aftalen.

Fordelen ved denne bevissikring, er at beviset for den digitale signaturs gyldighed genereres af en af aftaleparterne uafhængig tredjepart. Metoden kan sammenlignes med at underskrive et testamente foran notaren, hvilket indebærer en bevismæssig høj grad af sikkerhed.

 

4 BRUG AF PRIVAT VS. MEDARBEJDER SIGNATUR

Ofte har virksomheder brug for, at virksomhedens medarbejdere underskriver dokumenter eller indgår aftaler på vegne af virksomheden. Forudsat virksomheden ønsker at bemyndige sine medarbejdere hertil, kan brug af NemID gøre denne proces nemmere. Virksomheder kan vælge at anvende NemID medarbejdersignaturer, som virksomheden bestiller til brug
for sine medarbejdere. Herved kan medarbejderne underskrive aftaler, dokumenter mv. på vegne af virksomheden med virksomhedens eget NemID udstedt til medarbejderen.

Virksomheden kan også vælge, at lade medarbejderne anvende deres private NemID signatur. Den private NemID signatur indeholder en personidentifikation, så medarbejderen kan identificeres, hvilket sidestilles med at medarbejderen underskriver med pen og blæk. Begge muligheder er juridisk mulige, under forudsætning af, at medarbejderen i øvrigt er bemyndiget til at handle på virksomhedens vegne.

 

5 KUNDERNES RETSSTILLING I TILFÆLDE AF OPHØR AF PENNEO

Det fremgår af PENNEOs forretningsbetingelser, at Kunden har ejerskab til egne data. Kunden bevarer således ejerskabet til egne data uanset PENNEO måtte ophøre, eksempelvis ved likvidation, konkurs eller lignende. PENNEOs kunder kan endvidere også selv vælge at opbevare en kopi af de signerede dokumenter, med hvilket et ophør af PENNEO ikke vil have nogen videre konsekvens for kunden.

København 4. februar 2013

Frederik Bruhn
Partner
Dahl Advokatfirma
dahllaw.dk

Prøv Penneo Gratis

Få 5 gratis underskrifter, og kom i gang med Penneo allerede i dag

Sending

Du kan også kontakte os på Tlf: +45 71 99 98 93


Øst: Gyngemose Parkvej 50, 2860 Søborg
Vest: Østergade 47A-B, 9400 Nørresundby
Tlf: +45 71 99 98 93
CVR: 35633766